Artiklerne vil nok blive liggende og støve lidt endnu.

Vi ses ved containerne!

Skipping Waste from mirco on Vimeo.

Sakset fra http://skippingwaste.trashwiki.org/

Freegan.info
Amerikansk friganerside, hvor skraldere fortæller om deres livsstil.

Frigan.se
Svensk friganer side om “sopdykning”, lidt i tråd med den amerikanske. Har massere af gode links og information om alt fra god hygiejne til kritik af forbrugerkultur.

Frigan.no
Norsk friganer blog og forum. Er ret norge-centreret, men det er sikkert ikke umuligt at fange nogle interessante informationer. Eksempelvis om norges affaldsmængder.

Emoware : dumpsterdiving
Engelsk blog om skraldning i københavn. Ofte fortælles om den sidste fangst, eller “skraldesituationen” i deres lokal område.

Malkavia
Mest om vegansk madlavning, men har også gode råd til skraldere, samt en opskrift en gang imellem.

Man må rigtig gerne foreslå flere sider herunder! Så tager jeg mig snart sammen, og laver en linksside.

Der er dog skrevet en blog tidligere her på siden der handler om den globale opvarmning: Spar CO2, Æd Skrald!

Ude:

• Se grundigt på madens farve, lugt og tilstand, men smag aldrig på maden direkte fra containeren.

• Tag kun det der ser allermest lovende ud – du skal nok få masser at bære på.
• Hold dig fra kød, da det er den potentielt værste bakteriebombe.
• Vær forbeholden med mad der normalt skal være på køl – især hvis det har været varmt i vejret. Tænk også over hvor dybt i containeren det ligger, dvs. hvor længe det mon har ligget der.
• Tjek holdbarhedsdato på tingene. Alt efter produktet, er det forskelligt hvor højtideligt denne dato skal tages. Hvis datoen er overskrevet – brug din sunde fornuft! Læs evt. mere om hvad du skal være opmærksom på vedrørende de forskellige typer madprodukter her: http://gratismad.com/hygiejne.html

Hjemme:

• Tjek fødevarestyrrelsen hjemmeside, for at sikre dig at dine fund ikke er tilbagetrukkede og fejler noget alvorligt, eller følg vores twitterfeed for at få direkte besked.
• Sørg for at din egen hygiejne er i orden, inden du begynder. Du er selv en væsentlig kilde til bakteirer. Vask derfor dine hænder grundigt.
• Se fundene igennem igen – tjek farve, lugt og tilstand og brug din sunde fornuft.
• Hold øje med om emballage er brudt, og sørg for at skylle og rense tingene grundigt, samt tørre dem bagefter. Bakterier formerer sig nemlig hurtigere på fugtige overflader.
• Tjek korn- og melprodukter for mellarver. Sørg for at holde disse produkter i tætte poser eller beholdere.
• Sorter maden, så den bliver opbevaret ved den rette temperatur. Smid evt. en del i fryseren, frugt kan f.eks. skæres i stykker og bruges til smoothies.
• When in doubt – throw it out!

Desuden en lille opfordring: Del dine fund med andre! Ofte finder du mere end du selv kan nå at spise. Husk at fortælle at maden er skraldet, så de selv kan tage stilling til om de vil have det.

Første gang jeg var ude at skralde, står porten til en lokal bagers baggård åben. Jeg går derind sammen med min “tutor”, som har sagt at det normalt er et godt sted at skralde. Desværre når vi ikke at kigge særlig lang tid ned i containeren, før ejeren står og råber efter os. Vi ved jo at vi ikke er ved at foretage os noget ulovligt, så vi bliver bare stående og forsøger at snakke ham til fornuft. Først ser det lidt ud fra hans armbevægelser og temmeligt nedladende udbrud, som om han vil have os til at løbe væk, men da vi begynder at diskuterer med ham bliver han nødt til at argumenterer for hvorfor han smider alt det brød ud. Han udviser dog et relativt truende adfærd og vi bliver enige om at gå et andet sted hen. En af hans grunde til at vi skulle skride var blandt andet alt det rod som skraldere eftersigende efterlader sig og det hærværk som nogengange bliver foretaget i forbindelse med skraldning.

Det er selvfølgelig ærgeligt at man ikke engang kan skralde, selv når det er lovligt. Men at han opfører sig åndsvagt skal jo ikke nødvendigvis få mig til at forsøge at overgå ham. Nogen gange er det bedst man går af den simple grund at det ser bedre ud. Hvis vi havde insisteret på at skralde ude i den baggård kunne vi have givet bageren endnu en god grund til at hade det vi gør, men vi vil jo gerne blive ved med at kunne skralde så ikke skal se alt maden gå til spilde. Derfor, går man til modangreb, risikerer man bare at der er en hængelås på containeren næste gang og det forhindrer ikke kun én selv i at skralde.

Derfor, forsøg at undgå alt for meget konfrontation. Nogen af medarbejderne i supermarkederne er måske til at snakke med og hvis de er det, så kan man jo eventuelt fortælle dem om skraldning for at sprede idéen, husk på at de fleste supermarkeder udbetaler en temmelig elendig løn til deres medarbejdere så nogen af dem kunne måske ligefrem selv være muligt interesserede. Jeg har selv mødt mennesker når jeg var ude at skralde som ikke vidste noget om det, men som var ganske positivt stemte da de havde hørt hvorfor jeg gjorde det og hvad det gik ud på. Det er altså ikke ubetinget dumt at snakke med folk så længe man præsenterer det som en god ide, og ikke som en ukrænkelig rettighed som man med god samvitighed kan blive fornærmet over eventuelt bliver brudt.

Nogen skraldere vælger at putte lim i hængelåsene for at ødelægge pointen i at sætte dem på containeren. Men i langt de fleste tilfælde spreder man bare irritation over at låsene altid bliver ødelagt. I stedet for at bidrage til forståelsen, ødelægger man måske muligheden for skraldning i det hele taget hvis det bliver kendt som et problem og en pestilens, frem for som et forsøg på at dæmpe overproduktionen.

Desuden, hvis du oplever at du har skraldet for meget, så del ud af det, og få på den måde reklameret lidt. Man kan blive meget overrasket over hvor mange og især hvem der er villige til at hoppe i containeren. Gør du det, hjælper du både andre med fortsat at kunne skralde og til at opretholde en god standart for hvordan man bør opfører sig. husk: du er ikke i krig, du er ude for at samle mad.

Flere gode råd

I følge Danmarks Statistik var der i 1994 et madspild i service sektoren på 9600 tons. I 2000 var det steget til 35300 tons… Desværre er der ingen nyere statistik, men problemet er sandsynligvis ikke blevet mindre.

Hvis man hører til dem der gerne vil rede Maldiverne og andre øgrupper rundt omkring fra at synke i havet, er det ikke nogen dårlig idé at begynde at skralde. Madproduktionen bidrager med store mængder CO2, hvilket bare er endnu en god grund til at skralde fra butikkerne når de ikke selv kan tage initiativ til at anvende det til noget mere nyttigt. Oftest reklamerer de selvsamme butikker der smider tonsvis af spiselig mad ud med at netop deres butik er med til at skåne miljøet, ved bla. at sælge såkaldt CO2 neutrale produkter. I stedet for at handle hos dem, kan man i stedet tømme deres affaldsspand og dermed nedsætte sit eget forbrug, og måske mister butikkerne også incitamentet til den store udsmidning hvis de får færre kunder.

Undgå kød
Undgår man samtidig at købe en masse kød, er det også med til at skabe mindre drivhusgas da kødproduktion er langt mere energikrævende end vegetarisk mad. Desuden er du med til at begrænse den industrialiserede nedslagtning af grise og kvæg, som man så tit oplever ender som kedeligt tilbehør til grøntsagerne i sin lokale container. Når du endelig køber ind, kan du jo undlade at smide kødfars i kurven og i stedet holde dig til sojakød og kikærter. Det smager faktisk ret godt!

Smid mindre mad ud
Selvom din mad er skraldet, kan det jo godt være du smider noget af det ud fordi du er kommet til at tage for meget med hjem fra containeren. Forsøg i stedet at brug det alt sammen, inviter eventuelt dine venner på besøg til et restegilde. Når du smider det ud, ryger det ud i en skraldevogn der så skal forbrænde mere energi på vej til lossepladsen og desuden ryger idéen også lidt med at skralde hvis du bare smider det ud igen.

Se mere på facebook