28 September 2009Spar CO2, æd skrald!

maldiverne

I følge Danmarks Statistik var der i 1994 et madspild i service sektoren på 9600 tons. I 2000 var det steget til 35300 tons… Desværre er der ingen nyere statistik, men problemet er sandsynligvis ikke blevet mindre.

Hvis man hører til dem der gerne vil rede Maldiverne og andre øgrupper rundt omkring fra at synke i havet, er det ikke nogen dårlig idé at begynde at skralde. Madproduktionen bidrager med store mængder CO2, hvilket bare er endnu en god grund til at skralde fra butikkerne når de ikke selv kan tage initiativ til at anvende det til noget mere nyttigt. Oftest reklamerer de selvsamme butikker der smider tonsvis af spiselig mad ud med at netop deres butik er med til at skåne miljøet, ved bla. at sælge såkaldt CO2 neutrale produkter. I stedet for at handle hos dem, kan man i stedet tømme deres affaldsspand og dermed nedsætte sit eget forbrug, og måske mister butikkerne også incitamentet til den store udsmidning hvis de får færre kunder.

Undgå kød
Undgår man samtidig at købe en masse kød, er det også med til at skabe mindre drivhusgas da kødproduktion er langt mere energikrævende end vegetarisk mad. Desuden er du med til at begrænse den industrialiserede nedslagtning af grise og kvæg, som man så tit oplever ender som kedeligt tilbehør til grøntsagerne i sin lokale container. Når du endelig køber ind, kan du jo undlade at smide kødfars i kurven og i stedet holde dig til sojakød og kikærter. Det smager faktisk ret godt!

Smid mindre mad ud
Selvom din mad er skraldet, kan det jo godt være du smider noget af det ud fordi du er kommet til at tage for meget med hjem fra containeren. Forsøg i stedet at brug det alt sammen, inviter eventuelt dine venner på besøg til et restegilde. Når du smider det ud, ryger det ud i en skraldevogn der så skal forbrænde mere energi på vej til lossepladsen og desuden ryger idéen også lidt med at skralde hvis du bare smider det ud igen.

Tags: , , , , ,

One Response to “Spar CO2, æd skrald!”

  1. SkraldeBlog.dk » Blog Archive » Blog Action Day 2009

    15 October 2009, 15:39

    [...] Der er dog skrevet en blog tidligere her på siden der handler om den globale opvarmning: Spar CO2, Æd Skrald! [...]

Leave a Reply