9 October 2009Skralderens forholdsregler

At skralde kan være den rene gavebod, men det er vigtigt at du ved hvordan du skal håndtere skraldede madvarer. Der kan være skadelige bakterier, som kan gøre dig meget syg, hvis du ikke følger disse forholdsregler. Det bør dog ikke skræmme dig fra at skralde. Fordi nogen af disse bakterier i værste tilfælde kan være sundhedsskadelige, er der ingen af følgevirkningerne der ikke kan forebygges med lidt almindelig omtanke og god hygiejne.

Ude:

  • Se grundigt på madens farve, lugt og tilstand, men smag aldrig på maden direkte fra containeren.
  • Tag kun det der ser allermest lovende ud – du skal nok få masser at bære på.
  • Hold dig fra kød, da det er den potentielt værste bakteriebombe.
  • Vær forbeholden med mad der normalt skal være på køl – især hvis det har været varmt i vejret. Tænk også over hvor dybt i containeren det ligger, dvs. hvor længe det mon har ligget der.
  • Tjek holdbarhedsdato på tingene. Alt efter produktet, er det forskelligt hvor højtideligt denne dato skal tages. Hvis datoen er overskrevet – brug din sunde fornuft! Læs evt. mere om hvad du skal være opmærksom på vedrørende de forskellige typer madprodukter her: http://gratismad.com/hygiejne.html

Hjemme:

  • Tjek fødevarestyrrelsen hjemmeside, for at sikre dig at dine fund ikke er tilbagetrukkede og fejler noget alvorligt, eller følg vores twitterfeed for at få direkte besked.
  • Sørg for at din egen hygiejne er i orden, inden du begynder. Du er selv en væsentlig kilde til bakteirer. Vask derfor dine hænder grundigt.
  • Se fundene igennem igen – tjek farve, lugt og tilstand og brug din sunde fornuft.
  • Hold øje med om emballage er brudt, og sørg for at skylle og rense tingene grundigt, samt tørre dem bagefter. Bakterier formerer sig nemlig hurtigere på fugtige overflader.
  • Tjek korn- og melprodukter for mellarver. Sørg for at holde disse produkter i tætte poser eller beholdere.
  • Sorter maden, så den bliver opbevaret ved den rette temperatur. Smid evt. en del i fryseren, frugt kan f.eks. skæres i stykker og bruges til smoothies.
  • When in doubt – throw it out!

Desuden en lille opfordring: Del dine fund med andre! Ofte finder du mere end du selv kan nå at spise. Husk at fortælle at maden er skraldet, så de selv kan tage stilling til om de vil have det.

Tags: , , , ,

Leave a Reply